AI til medarbejdertræning: Når læring skaber passion og ekspertise

– Og hvorfor læring først virker, når det føles let

Størstedelen af os har haft den lærer – måske har det været i dansk eller måske i fysik. En lærer, der fik læring til at føles sjovt, mindre anstrengende og til tider næsten legende. Ikke nødvendigvis fordi stoffet var let – men nærmere fordi det ramte noget i én.

Pludselig gav det mening. Man ville lære – ikke for systemets skyld, men fordi det føltes godt at forstå. Det er præcis den følelse, vi genskaber hos A Close Shave. Her er det ikke i klasselokalet men med arbejdspladsen i fokus.

Det handler ikke om slides – det handler om psykologi

Når vi designer læring, onboarding og AI-understøttede vidensmiljøer, starter vi ikke med Powerpoints. Vi starter med mennesket og de mekanismer, der styrer nysgerrighed og motivation.

En af de vigtigste teorier er The Information Gap Theory. Teorien er udviklet af psykologen George Loewenstein og beskriver den spænding, der opstår i det splitsekund, vi opdager, at vi mangler viden for at kunne handle. Det skaber en “kløe” i hjernen, som vores instinkt forsøger at kradse.

Derfor husker vi ikke alt, vi bliver præsenteret for i en støvet manual. Vi husker det, vi selv har efterspurgt i det øjeblik, behovet opstod.

Hvorfor vi glemmer (og hvordan vi undgår det)

The Forgetting Curve er et af de bedst dokumenterede fænomener: Vi glemmer hurtigt, hvis vi ikke bliver mindet om det lærte på det rigtige tidspunkt.

Vores Academy-platform og AI-chatbot fungerer som kontekstuel støtte fremfor fast pensum. De dukker op, når behovet er der – og det er dét, der får læring til at hænge fast. Ved at bruge gentagende træning over tid, lagres viden ubevidst uden at kræve ekstra træningstimer. Det handler ikke om at træne mere, men om at træne rigtigt.

Nysgerrighed er en muskel, der skal aktiveres

Hvis vi vil aktivere læringslyst hos voksne, skal vi nogle gange drille den i gang.

Her bruger vi gamification og nudging. Vi taler ikke om point for pointets skyld, men om mikroaktivering.

Det skaber øget deltagelse og fjerner modstanden mod traditionel undervisning.

Passion opstår, når vi lærer noget – og mærker det

Viden skal føles brugbar og tryg. Derfor er psykologisk tryghed en kernekomponent. Hos partnere som MASH og EventyrSport ser vi medarbejdere spørge AI’en igen og igen – ikke fordi de er uvidende, men fordi de ved, at det er accepteret at spørge.

Der er ingen dom eller forlegenhed over at skulle involvere en leder. Der er bare svar. Det skaber ro i frontlinjen og en selvtillid, der hurtigt transformeres til mestring. Og mestring er den direkte vej til passion.

Medarbejdertræning der virker

Hos EventyrSport håndterede AI-botten over 1.100 samtaler i januar alene, hvilket svarede til 93 timers sparet supporttid. Men den virkelige værdi lå i, at medarbejderne tog ejerskab. De begyndte at tildele chatbotten navne og teste dens viden for sjov.

Engagement og læringslyst opstår ikke af sig selv – det skal designes. Vi bygger ikke bare platforme; vi opbygger nysgerrighed og forventningen om, at det, jeg lærer i dag, gør min dag i morgen lettere.

Scroll to Top