Om A Close Shave

Hvordan udviklede A Close Shave sig til den virksomhed, vi kender i dag? Bliv klogere på vores visioner og lær vores historie at kende.

Visioner og drømme

Hvad vil vi opnå?

Hos A Close Shave vil vi hjælpe virksomheder og organisationer med at optimere deres potentiale. Vi vil være din foretrukne samarbejdspartner, når det kommer til vidensdeling, ledelse, trivsel og kommunikation – både internt og eksternt. Lyder det en smule ambitiøst? Vi har gennem vores tætte samarbejde med vores kunder lært, at en holistisk tilgang ofte er dén, der giver det bedste udbytte. Derfor gør vi meget ud af at sætte os ind i vores kunders organisation samt de behov og udfordringer, de står overfor – strategisk såvel som operationelt. Vi tilgår problemstillinger og opgaver i helikopterperspektiv og formår sammen med vores kunder at finde frem til den optimale løsning ned til mindste detalje. Hvordan kan vi understøtte dine mål?

Vores fornemste opgave er at undersøge, hvordan vi gennem digitale værktøjer og tiltag kan være med til at identificere og løse det problem, du står overfor. Det kan være gennem implementering af bedre oplæring, drift af interne kampagner med fokus på service eller salg – eller måske trænger dine sociale medier til et frisk pust for at tiltrække flere kunder i butikken? Løsningen på ethvert problem indebærer oftest en vifte af kommunikative opgaver, internt såvel som eksternt. Ja, faktisk er succesen af et nyt tiltag eller forandring i virksomheden ofte fuldstændig afhængig af, at det bliver formidlet ordentligt, hvad end det er til kunder eller medarbejdere.

Mød os

Hvem er vi?

Vi er et lille hold af dedikerede medarbejdere med mange forskellige baggrunde. Fælles for os er, at vi på et tidspunkt i vores karriere har stået ‘på gulvet’ hos en virksomhed, der ligner din. Det kunne være i butik, i restaurant, som oplægsholder, som HR-medarbejder, som sælger eller som indkøber. Når vi får en ny opgave ind, sætter vi de mest kompetente hjerner sammen og kommer som team frem til den bedste løsning.

Mød holdet her.

Hvor er vi?

A Close Shave er et dansk bureau med base i København. Her sidder størstedelen af holdet, og herfra har vi udviklet vores organisation. Vi har derudover afdelinger i både London og Berlin.

Find os her:

København

Nygade 4, 1., 1164 København K, Danmark

London

Protein Studios 31 New Inn Yard, EC2A 3EY London, England

Berlin

Belziger str. 69/71 DE-10823 Berlin, Tyskland

Historie og baggrund

Historien om A Close Shave

A Close Shave har eksisteret siden 2003 og har i årenes løb udviklet sig meget.  I dag har vi en flot kundeportefølje med samarbejder i flere brancher, ligesom vi også udbyder flere forskellige services og produkter. 

Robin Andersen (grundlægger og CEO) fik idéen til A Close Shave efter at have arbejdet som indkøber i en årrække hos en af landets største boghandlerkæder. Han fandt hurtigt ud af, at kundernes feedback var et godt værktøj til at sælge mere og øge kundetilfredsheden. Det var også her, Robin havde sin første oplevelse med vidensdeling: Som indkøber for 100+ boghandlere landet over manglede han et sted, hvor nyheder, information og erfaringer kunne deles på tværs af butikker til medarbejdere, med ham selv og den øvrige administration. Robin skabte et system, der kunne samle de mange butikkers varelager til nemmere håndtering. A Close Shave var født med en boghandlerkæde som den første kunde.

Herefter fulgte en periode med fokus på udvikling og optimering af det nye system.

Første spadestik til Academy

Den næste store kunde blev Samsung, som henvendte sig med et ønske om at forstå, hvorfor deres produkter ikke solgte lige så godt som andre lignende produkter i Danmark. Som mystery shoppers fandt A Close Shave frem til, at sælgerne manglede viden, tryghed og ikke mindst passion omkring Samsungs produkter. På baggrund af de erfaringer blev de første skridt taget mod den Academy-platform, A Close Shave udbyder i dag. Ved at samle salgspersonalet på en digital platform muliggjorde vi øget vidensdeling og produktkendskab. Trygheden ved produkterne steg og derigennem også salget.

En platform fødes

Alle kræfter blev sat ind på at udvikle og sælge den nye idé. Som bekendt: Hvor intet vover, intet vinder. 

En tur fra Sjælland til Jylland blev brugt på at tage kontakt til Arriva, som takkede pænt nej, men endte med at sende Robin videre til FynBus. FynBus blev i 2011 kunde til den første version af Academy-platformen. At FynBus stadig er aktive brugere af Academy vidner om, at A Close Shave sætter den gode relation højt på dagsordenen. Erfaringsdeling og sparring med FynBus har været med til at forbedre og skræddersy platformen, så den giver de bedste resultater for både medarbejdernes trivsel og passion.

Siden har Academy udviklet sig sammen med sine kunder og er i dag en komplet social platform til vidensdeling, kommunikation og e-læring.

Academy i fuld flor

A Close Shave har i dag en lang række kunder i og udenfor Danmarks grænser, som vi er stolte af at arbejde sammen med. Vi fokuserer fortsat på det nære samarbejde med kunderne og på at sætte ind med konkrete løsninger på konkrete problemstillinger – med Academy som vores stærkeste våben og suppleret af en propfyldt digital værktøjskasse.

Står du overfor en udfordring vi kan hjælpe med?
Lad os tage en kop kaffe og snakke om, hvordan vi kommer i mål.
Scroll to Top