Vidensdeling, der sikrer et højt niveau for os og vores kunder
Et vellykket samarbejde er som et sundt parforhold: åben og ærlig kommunikation hjælper med at afværge konflikt og opbygge langvarig tillid.
- Vidensdeling og kommunikation
Der er mange måder at dele viden på – ved du, hvad der virker?
Mennesker er sociale væsner. Vi trives bedst i miljøer, hvor vi kan spejle os i andre, dele erfaringer og få afløb for alt det gode og dårlige, der sker i hverdagen. Når vi i A Close Shave taler om vidensdeling, er den sociale smalltalk ved kaffemaskinen en stor del af ligningen. Vi mener, at det er essentielt for medarbejdere at indgå i uformelle fællesskaber. Særligt på distribuerede arbejdspladser, hvor man ikke kommer sine kollegaer ved fysisk, er det vigtigt at skabe en digital arbejdskultur med plads til det hele.
Vidensdeling består af de faglige samtaler og erfaringsudvekslinger, der sker mellem kollegaer og organisationslag, og som sikrer høj kvalitet og arbejdstilfredshed. Peer-to-peer learning, Train the Trainer-aktiviteter, onboarding, efter- og videreuddannelse, såvel som Kick-Off events og Town Hall-møder er alle eksempler på organisatorisk vidensdeling.
For at sikre succes med dine vidensdelingsindsatser kræver det en strategisk tilgang. A Close Shave kan hjælpe dig med at identificere behov og implementere de bedste metoder.
Kilder: London.ac.uk, Elearningindustry.com, Vox.com
Digital vidensdeling er fleksibelt og skalerbart
Det er ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at samle hele medarbejderstaben i samme rum. En online platform til digital vidensdeling giver fleksibilitet, så dine medarbejdere kan deltage over distancer og tilgå materialer, når det passer dem. Når viden har fast bosted på en digital platform, skal den kun formidles én gang, og herefter kan den tilgås igen og igen. Det gør jeres viden skalerbar og ressourcebesparende.
Fri adgang til information hænger uløseligt sammen med utopien om internettet, og det giver derfor god mening, at sociale platforme som Facebook, Twitter og Slack har opnået globale brugerskarer. Til de mere lukkede fællesskaber – arbejdspladsen, foreningen eller dine franchises – er der dog brug for et netværk, der ikke distraherer, og som tillader højere grad af fokus og compliance.
Husk at fremhæve medarbejdernes ekspertise
Vidensdeling handler ikke udelukkende om at kommunikere budskaber og praktisk information fra hovedkontoret hen til dine medarbejdere. Tværtimod er vidensdeling mellem ansatte en guldgrube og et område, hvor ildsjæle og ambassadører får lov til at skinne igennem. Indenfor LXP (Learning Experience Platform) er brugergenereret indhold essentielt, da det gør læringen vedkommende og kontinuerlig. Giv mulighed for, at alle kan byde ind med viden – dine HR- og L&D-afdelinger vil takke dig.
Viden formidlet fra personer ‘ude på gulvet’ til ledelsen er lige så vigtig. Skab et forum til at lufte spørgsmål og frustrationer og husk at fremhæve succeshistorierne og de sjove anekdoter. Alt fra en god salgssamtale til et flot produktdisplay kan og bør deles – som inspiration og motivationsboost.
Sådan gør vi selv
Vi har medarbejdere i tre lande: Danmark, Storbritannien og Tyskland. Digital vidensdeling er derfor afgørende for, at vi alle er på samme bølgelængde og arbejder mod et fælles mål. Hver morgen mødes vi i A Close Shave til et videomøde, hvor vi tjekker ind hos hinanden og tildeler dagens to-dos. Hver fredag spiser vi morgenmad sammen og erfaringsudveksler om ugen, der gik. Sådan sikrer vi sammenhold og stærke kompetencer.
Kompetenceopbygning er en prioritet hos os. Derfor kvalificerer vi løbende vores viden med webinarer, kurser og efteruddannelsestilbud. Derudover samles vi mindst én gang om måneden til Teamdag, hvor vi dedikerer en hel dag til at tale strategi og nyudvikling. Gennem vores nysgerrige tilgang til verdenen og vores kunder står vi aldrig stille. Viden er magt, og vi er klar til at gribe den.