Indeks Retail samler tre butikskæder på én og samme platform
Bog & Idés hovedkontor hedder Indeks Retail A/S. Det samme gælder for kæderne BOGhandleren og Legekæden. Hvordan ensretter man kommunikationen fra hovedkontoret til tre forskellige butikskæder? Hvad med vidensdeling? Og hvordan sørger man for, at alle medarbejdere er klædt godt på til nye udgivelser og kampagner? Det kan du finde ud af her.
- 6 minutters læsning
- case

Et bogunivers på tværs af Danmark
Indeks Retail A/S er kædekontor for kæderne i Danmarks største boghandlerkæde Bog & Idé, samt kæderne BOGhandleren og Legekæden. Butikkerne er spredt rundt omkring i Danmark og langt de fleste er selv-ejede.
Indeks Retail havde et ønske om at gøre det nemmere for hovedkontoret at kommunikere informationer direkte til medarbejderne på daglig basis. Informationer, som er essentielle for driften og kundeservicen i de forskellige butikker. Samtidig ønskede de at skabe et sted, hvor leverandører ville få mulighed for at formidle nyheder og inddrage butikkerne ved bogudgivelser. Dette med ønsket om at klæde boghandlerne godt på til at kunne vejlede kunderne.
Et andet ønske, Indeks Retail havde, var, at deres medarbejdere skulle have muligheden for at dele deres viden og erfaringer med hinanden på tværs af butikkerne. De ønskede både at sikre vidensdeling, men også at skabe en god dialog, som ville gavne medarbejderne i deres arbejde.
Du kan læse mere om de 3 butikskæder hos Indeks Retail her
Én samlet kommunikationsplatform
Hos Indeks Retail er der dagligt essentielle informationer, som skal ud til medarbejderne i de mange butikker, ligesom medarbejderne skal forberedes på nye kampagner og udgivelser. Derfor faldt valget på den sociale vidensdelingsplatform Academy.
Academy fungerer som kommunikationsplatform for hovedkontoret og de butikker, der er med i Indeks Retail. Medarbejderne i butikkerne ved, at de kan finde al vital information fra hovedkontoret ét sted. Førhen foregik kommunikationen envejs fra hovedkontoret, men med Academy-platformen er der sørget for et gensidigt flow fra butikkerne til hovedkontor og leverandører.

– Anders Dahl Iversen, Markedschef, Indeks Retail A/S
Kampagner træner og forbereder medarbejderne
Indeks Retails leverandører har adgang til Academy-platformen for at skabe en effektiv kanal til at kommunikere direkte til alle medarbejderne i butikkerne. Her har leverandørerne mulighed for at involvere medarbejderne i deres produkter og skabe en tættere relation. Dette gøres primært ved hjælp af fokuskampagner på særlige titler eller forfatterskaber. Disse kampagner er bygget op af både træningsforløb, som klæder boghandlerne godt på til at sælge bogen, materiale til butikken, samt spændende konkurrencer.
Sådan kommer du i gang
Vil du sætte skub i træningen, løfte din interne kommunikation og lade dine medarbejdere dele deres ekspertviden? Så er Academy for dig. Her er vores opskrift til succes:
- Udpeg en dedikeret projektleder
Det er ingen hemmelighed: Nye systemer kræver ressourcer at starte op. Find derfor ildsjælen i din organisation – én, der både har overblikket og ekspertisen til at løbe med bolden.
- Tænk ‘hvorfor’, så klarer vi ‘hvordan’
Vi er systemeksperter og kender alle Academys tricks. Men du kender din organisations behov og udfordringer. Det bedste resultat opnår du, når Academy er en digital spejling af din organisation.
- Vær tålmodig – og modig
Forandring tager tid. Vær forberedt på, at det kan tage noget tid, før alle medarbejdere kommer helt ombord med jeres nye platform. Vær ikke bange for at hjælpe dem på vej, f.eks. ved at lukke ned for gamle, fragmenterede kommunikationskanaler.