23. maj 2023
Hos A Close Shave leder vi efter flere kræfter til vores stærke medarbejderteam. Vi søger en kommunikatør, der kan producere tekst og grafik til en række af vores kunder såvel som til vores egen marketingindsats.
Om os
A Close Shave er en konsulent- og SaaS-virksomhed, der spænder over en bred vifte af kommunikative opgaver for kunder, primært indenfor detail- og servicebranchen.
Vores arbejdsområder inkluderer rådgivning af kunder om ledelse, medarbejdertræning og intern kommunikation såvel som den daglige drift og tekniske udvikling af vores vidensplatform, Academy.
Derudover varetager vi en række digitale bureau-opgaver, der tæller opbygning af websites, copywriting, SoMe community management og håndtering af nyhedsbreve.
Som arbejdsplads
Du kan måske allerede fornemme, at vi har mange kompetencer fordelt på relativt få mennesker. Vores team er sammensat af unge og kompetente personer, der har skyhøje ambitioner for deres egen indsats såvel som for deres kunder.
Hos A Close Shave sker ting med lynets hast, og der er ikke noget, der hedder ‘plejer’. Opgaver løses med lige dele kreativitet, kompetence og knofedt. Derfor søger vi medarbejdere, som ikke er bange for at være selvstartende og kan navigere mellem the big picture og de sidste detaljer. Vi arbejder med fleksible arbejdstider, en sund work/life balance og tager ofte arbejdsdage fra hjemmekontoret – derfor er det også vigtigt, at du er selvkørende og værdsætter frihed under ansvar.
Vi er initiativrige, nysgerrige og i udvikling. Har du lyst til at komme med på rejsen?
Dine opgaver
Som kommunikations- og marketingprofil spænder dine opgaver over strategi-, drifts- og kampagnearbejde.
Blandt dine kerneopgaver er:
- Vedligeholdelse og nyproduktion til A Close Shaves hjemmeside samt en række af vores kunders websites
- Strategi- og driftsarbejde på vores kommende ambassadørplatform med henblik på ledelsestræning, community management og fastholdelse
- Udarbejdelse af nyhedsbreve og blogindlæg
- Tilrettelæggelse og produktion af SoMe-opslag til Facebook, LinkedIn og Instagram
- Annoncering på sociale medier i samarbejde med eksternt bureau
- Diverse driftsopgaver på vegne af kunderne, herunder mindre tekst- og grafikopgaver, medarbejderkonkurrencer og motivationskampagner
Om dig
Vores ideelle kandidat vil kunne se sig selv i følgende:
- Kompetent navigatør mellem arbejdsopgaver og målgrupper (hvis vi havde dig, kunne vi finde på en bedre formulering end “kan have mange bolde i luften”!)
- Flair for teknik og en nysgerrig tilgang til nye emner og værktøjer
- Sans for grafik og branding til både eksterne og interne kanaler
- Styr på komma og formidling, der både fanger læseren, sælger produktet og holder sig til brief
- Du er ikke bange for korte deadlines og nyder at styre showet selv, da du bliver en en-persons-marketing-hær.
- Privat sundhedsforsikring
- Kontor centralt i København
- Varierende arbejdsopgaver
- Mulighed for at præge egne ansvarsområder
- Et fællesskab med plads til sjov, hygge og godt kollegaskab
- Tæt samarbejde med velkendte brands
Der bliver løbende indkaldt til samtale. Stillingen bliver besat, når vi finder den rette kandidat. Send din ansøgning til job@acloseshave.com.