Den digitale virksomhedskultur

Digitaliseringen er en ustoppelig kraft, som kun er blevet fremskyndet af Covid-19. Flere og flere øger digitaliseringen af deres arbejde og processer – og virksomhedskulturen er en vigtig del at få med.

Grundstenen i enhver virksomhed er virksomhedskulturen. Kulturen på arbejdspladsen kan sikre produktiviteten, medarbejdertilfredsheden og hvor attraktiv virksomheden fremstår udadtil.

Lad os starte med, hvad virksomhedskultur er for en størrelse og senere se på, hvordan en digitalisering af virksomheden og dennes kultur påvirker virksomheden indefra.

Hvad er virksomhedskultur?

Kulturen i en virksomhed er både udslagsgivende for, hvordan praktiske processer i firmaet fungerer, hvordan man taler til hinanden og den generelle gefühl, som medarbejdere og kunder har omkring firmaet.

Virksomhedskultur er et fundament, som både er flyvsk og allestedsnærværende. En god virksomhedskultur understøtter virksomhedens værdier, drift og mål. En dårlig virksomhedskultur kan direkte modarbejde disse.

Med andre ord kan kulturen på en arbejdsplads bestemme, hvornår og hvordan man beder om hjælp fra kolleger, om man snakker om sit arbejde uden for arbejdspladsen, og hvordan man agerer over for kunderne. Har man eksempelvis en frisk tone og agerer underdog på markedet, kan denne rebelske tilgang gå igen i virksomhedskulturen. Derimod vil en virksomhed, som går op i miljøet, selvfølgelig tilstræbe, at det gennemstrømmer hele kulturen, at man altid genbruger, tager debatterne og opfordrer til brug af stålsugerør i kantinen.

Virksomhedskulturen er også den, der bestemmer, om en medarbejder føler sig tryg ved at indberette sexchikane til sin leder, om nye medarbejdere bliver godt klædt på til arbejdet, og om alle virksomhedens indtægter bliver drukket op til den ugentlige fredagsbar.

Hvad påvirker virksomhedskulturen?

Alle medarbejdere kan påvirke kulturen i større eller mindre grad, men det er i allerhøjeste grad ledelsen og de daglige ledere, der påvirker, hvordan virksomheden dagligt griber arbejdet an, og hvordan medarbejdere interagerer. 

Det er vigtigt, at alle ledere går forrest og er gode eksempler på, hvordan virksomheden gerne vil fremstå, både indadtil og udadtil. Vi kan nævne mange ting, der kan påvirke virksomhedskulturen for det bedre, men vi tager lige et udpluk af de vigtigste:

  • Gennemsigtighed
  • Cirkulært informationsflow
  • Anerkendelse og faglighed
  • Træning og onboarding
  • En stærk profil

Gennemsigtighed

Eller transparency, som det ofte kaldes, da virksomheds-Danmark jo er vældig glade for låneord. Gennemsigtighed handler om, at informationer er frit tilgængelige for alle i virksomheden – til forskel fra en hierarkisk opsætning. Stol på dine medarbejdere. De vil gerne vide, hvad der foregår, både når det er godt, og når det er skidt. En åben og ærlig intern kommunikation er den bedste måde at skabe loyale medarbejdere på.

Cirkulært informationsflow

Ofte sker den interne kommunikation kun oppefra og ned; fra øverste ledelse til daglig leder, fra daglig leder til gulvpersonale. Men ved at sikre at informationer frit kan flyde både oppefra og nedefra, sikrer du glade medarbejdere, der føler sig som en værdsat del af virksomheden. At føle sig som en vigtig del af helheden er alfa og omega for at sikre en god virksomhedskultur.

En stærk virksomhedskultur starter oppefra og ned.

Anerkendelse og faglighed

Klap på skulderen, fremhævelser på personalemødet, navns nævnelse og flotte badges (på Academy-platformen i hvert fald). Det er vigtigt at anerkende dine medarbejdere og deres faglighed. Hør på dem, sørg for, at de har nok udfordringer og gør det muligt at videreuddanne sig eller få mere ansvar inden for virksomheden.

Træning og onboarding

Dette punkt er vi selvfølgelig ekstra glade for. Hvis medarbejderne skal tage del i virksomhedskulturen og forstå virksomheden indefra og ud, er det vigtigt, at alle medarbejdere bliver godt klædt på fra dag ét (og meget gerne før!). Sørg for, at der er styr på træningsforløb og onboarding for alle medarbejdere, ligegyldig stilling eller ansættelsens længde. Kun informerede og selvsikre medarbejdere kan agere ambassadører for din virksomhed og hjælpe nye medarbejdere godt med på vognen.

En stærk profil

Man kan også kalde det virksomhedens brand, mission eller hvad man nu mest er til. Hvad er virksomhedens mål? Hvem er målgruppen? Hvad vil I egentlig? Som leder er det dit job at gøre dette helt klart for alle medarbejdere – og gå forrest på vejen derhen. Intet kan skabe dårligere virksomhedskultur end en retningsløs virksomhed, der bare vil have penge på kistebunden.

Disse punkter kunne også ligge under titlen ‘hvordan du får glade medarbejdere’ eller ‘sådan booster du salget’ – for det går selvfølgelig alt sammen hånd i hånd.

En stærk virksomhedskultur booster salget

Ja, helt humorforladte er vi da ikke. En stærk virksomhedskultur er utrolig vigtig for at opnå succes med virksomheden. Og en virksomhed kan ikke overleve uden de føromtalte penge på kistebunden, selvom det ikke skal være virksomhedens eneste mål.

Virksomhedskulturen er en stor del af den historie, du fortæller. Det kan tydeligt mærkes, hvis dine medarbejdere udstråler en helt anden mentalitet, end virksomheden tænkes at stå for.

Du sælger nemlig mere, hvis du har en stærk virksomhedskultur. En kultur, der sikrer glade, loyale og selvsikre medarbejdere – og en kultur, der kan overleve de kriser og dyk, som altid vil dukke op før eller senere. 

Ligeledes er dit brand og din storytelling essentiel i forhold til at tiltrække kunder eller gæster, der sikrer din omsætning. Og virksomhedskulturen er en stor del af den historie, du fortæller. Det kan tydeligt mærkes, hvis dine medarbejdere udstråler en helt anden mentalitet, end virksomheden tænkes at stå for. 

Vær klar i spyttet med hensyn til, hvad din virksomhed kan og vil. Du kan ikke ramme alle, men du kan gøre det muligt for dem, der gerne vil støtte dig, at identificere dine værdier og dit brand.

Digitalisering er vejen frem

Alt det ovennævnte er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Især hvis din virksomhed er spredt på flere lokationer, eller dine medarbejdere ikke arbejder tæt sammen. Det er her, digitaliseringen kommer ind i billedet.

Ved at digitalisere sikrer du, at alle medarbejdere ved, hvad jeres brand er, og hvordan de efterlever det i deres arbejdsgang.

19

Ved at digitalisere din interne kommunikation, træning, onboarding, anerkendelse og storytelling kan alle medarbejdere stå stærkt. Du kan kommunikere samlet ud til hele virksomheden, få feedback fra medarbejderne, skræddersy og monitorere træning. Samtidig sikrer du, at alle medarbejdere ved, hvad jeres brand er, og hvordan de efterlever det i deres daglige arbejdsgang. 

Coronapandemien har tvunget mange virksomheder til at øge deres digitalisering akut, men fordelene ved en digital virksomhedskultur er ikke kun kortsigtede. Hvis din virksomhed skal stå attraktivt om 3 måneder, 6 måneder og om flere år, er det fundamentalt, at I digitaliserer den interne kommunikation og prioriterer en stærk virksomhedskultur. 

En stærk virksomhedskultur når helt ud til hjemmearbejdspladsen, til lagermedarbejderen og rundt om kaffemaskinen.

Sådan bliver din virksomhedskultur til et stærkt fundament, som kan overleve længe og tiltrække den målgruppe, der skal sikre din virksomheds økonomi og reach.

Vi kan se, at en stærk kultur skaber resultater

Hvordan sikrer MASH, at gæsterne bliver modtaget og oplever den samme fantastiske service i både Aarhus og Hamborg? Det gør de naturligvis ved at have digitaliseret deres virksomhedskultur. 

Og ja, du har gættet det: De bruger Academy-platformen til at sikre ensartethed, brandforståelse, træning og fællesskabsfølelse på tværs af kommune- og landegrænser. Ligegyldigt hvad der sker, har alle MASHs medarbejdere en dyb forståelse for – og viden om – MASHs brand, værdier og produkter. Med en stærk tilstedeværelse af HR på deres digitale platform er åben kommunikation og anerkendelse af personalet desuden i højsædet. 

Hos Gasoline Grill serverer de verdenskendte burgere, og deres brand fokuserer på de gode, økologiske råvarer samt den gode historie bag firmaet. Hvordan kommunikerer man det ud til gæsterne? Det har Gasoline Grill bl.a. gjort ved at sikre den interne kommunikation og træning af medarbejdere gennem Academy.

Fordelene ved en digital virksomhedskultur er ikke kun kortsigtede. Det er fundamentalt, at I digitaliserer den interne kommunikation og prioriterer en stærk virksomhedskultur.

Drømmer du også om at digitalisere?

Hvis du tænker at, en digitalisering og styrkelse af din virksomhedskultur er på sin plads, så hiv fat i os til et uforpligtende møde. Vi deler gladeligt ud af vores viden, også selvom du ikke ender på vores liste over glade samarbejdspartnere.

Scroller du stadig?
Måske er disse emner noget for dig...
Employee Experience: Vejen til bedre medarbejder- og kundeoplevelser
Intern kommunikation: Hvor går det galt?
Prioritér den interne kommunikation med Academy
Scroll to Top