Hvorfor taler vi altid om Top of Mind?

Top of Mind er et begreb under det, man kalder ‘brandbevidsthed’. Marketingfolk smider ofte omkring sig med dette begreb, men hvad betyder det egentlig, og hvorfor er det vigtigt?

Hvad betyder Top of Mind?

Top of Mind handler i al sin enkelthed om, at man tænker på et specifikt brand eller produkt, når man præsenteres for en produktgruppe. Spørger du en vilkårlig person om at tænke på en smartphone, nævner de ofte ‘iPhone’. Det gør de, fordi Apple har skabt Top of Mind. Denne association har Apple investeret stort i, og den går igen hos rigtig mange mennesker. Disse personer forbinder smartphones direkte med Apple – og de vil derfor være tilbøjelige til at gå i Apples butikker, næste gang de skal købe en smartphone.

Top of Mind handler i al sin enkelthed om, at man tænker på et specifikt brand eller produkt, når man præsenteres for en produktgruppe.

Top of Mind betyder altså, at folk er opmærksomme på specifikke produkter eller brands, hvilket er målet for alle producenter og firmaer. Når en producent på den måde ejer folks bevidsthed, har det selvfølgelig en positiv indvirkning på omsætningen.

Virksomhedskulturen er også den, der bestemmer, om en medarbejder føler sig tryg ved at indberette sexchikane til sin leder, om nye medarbejdere bliver godt klædt på til arbejdet, og om alle virksomhedens indtægter bliver drukket op til den ugentlige fredagsbar.

Hvad er Top of Mind hos de ansatte?

Top of Mind gælder ikke kun forbrugere. Det gælder i høj grad også ansatte. Hvis en kunde spørger efter en god højtaler i HiFi Klubben, og Top of Mind hos medarbejderen er B&O, så er det disse produkter, som den ansatte intuitivt vil præsentere kunden for – naturligvis kun hvis de matcher kundens behov, for det har de styr på i HiFi Klubben.

Top of Mind er altså mange (omsætnings)penge værd. Hvis du kan sikre, at dine medarbejdere har Top of Mind på produkter, et brand eller et specifikt virksomhedsmål, så vil salget heraf påvirkes positivt til fordel for både dig og leverandøren – og selvfølgelig i sidste ende medarbejderen selv.  

Hvordan sikrer man Top of Mind hos medarbejderne?

Går vi tilbage til Apple, så har de brugt millionbeløb på målbevidst marketing, vilde kampagner og på at brande sig selv gennem mange år. Men Top of Mind behøver ikke at koste en bondegård.

Sådan sikrer du Top of Mind gennem Academy:

  • Målrettede kampagner
  • Gamification
  • Godt og effektivt informationsflow

Med Academy kan vi sikre Top of Mind for dine medarbejdere på udvalgte emner, services eller produkter. Med målrettede kampagner, gamification og et godt informationsflow bliver medarbejderne uddannede og fokuserede, og på den måde skaber vi målrettet Top of Mind.

Case: Mersalg af San Pellegrino hos MASH

I 2016 indgik MASH en aftale med deres leverandør San Pellegrino om at øge salget af deres mineralvand. MASH brugte Academy til at sikre Top of Mind blandt deres medarbejdere. I løbet en måned steg salget på San Pellegrino med 40%.

Vi organiserede en salgskonkurrence på Academy understøttet af relevante certificeringer om San Pellegrino og salgsteknikker. Med gamification og det sociale pull på systemet blev medarbejderne hurtigt informeret. Det resulterede i et markant mersalg af San Pellegrino-vand, og at San Pellegrino som brand opnåede Top of Mind.

Case: Øget markedsandel for Samsung hos Telia

Når man sælger sine produkter gennem forhandlere, der har mange leverandører, er Top of Mind et helt essentielt konkurrenceparameter. Dette gjorde sig også gældende for Samsung i 2009, der havde brug for et boost af deres produkter i Telia-butikker landet over. 

Ved at træne medarbejderne hos Telia i USP’er (Unique Selling Points) og forberede dem på kommende kampagner gennem Academy øgede vi bevidstheden om Samsungs brand hos medarbejderne med 128%. Dette sikrede også Samsung en øget markedsandel på 360% i Telia.

Vil du høre mere?

Top of Mind gør en forskel, og vi har heldigvis mange års erfaring med at skræddersy kampagner, der garanterer dette fokus gennem Academy. Hiv fat i os, hvis du vil høre mere om Top of Mind – eller måske nærmere, hvis du gerne vil bruge det til noget konkret.

Scroller du stadig?
Måske er disse emner noget for dig...
Sådan hjælper vi MASH med at sikre det høje serviceniveau og en stærk brandidentitet
Sådan booster du hukommelsen med en kommunikationsplatform
Academy skaber motorveje i hukommelsen
Scroll to Top