Sådan booster du hukommelsen med en kommunikationsplatform

Hukommelsen er en kringlet størrelse. Falske minder, deja vu, den urimelige følelse af at have glemt noget, man helt bestemt ved. Hukommelsen spiller os et puds hver eneste dag, men den er også et af de vigtigste redskaber, vi mennesker har.

I denne artikel dykker vi længere ned i de elementer af hukommelsen, der spiller ind, når nye informationer skal læres, og når viden skal lagres. Og hvordan Academy-platformen hjælper medarbejdere til at opnå et højt vidensniveau med det, der kaldes Spaced Repetition og The Forgetting Curve.

Men inden vi når så langt, starter vi lige med hukommelsen.

Hukommelsen: Husker du, så glemmer jeg

Når vi snakker om hukommelse, opdeles den oftest i to: langtidshukommelsen og korttidshukommelsen. Der findes også den sensoriske hukommelse, som vi dog ikke vil komme ind på her.

Korttidshukommelsen arbejder, som navnet antyder, med kortvarige minder. Oftest tales der her kun om minutter, mens langtidshukommelsen lagrer minder, der er flere dage, måneder og år gamle.

Korttidshukommelsen kaldes også for arbejdshukommelsen, da den arbejder med det, du har for hånden lige nu. Det er den, der hjælper dig med at huske et telefonnummer, du lige har hørt, eller med at huske, hvilken farve kop, du placerede på bordet. Korttidshukommelsen kan arbejde med ca. syv objekter samtidig hos voksne mennesker, men er (selvsagt) meget kortvarig.

Sådan fungerer korttidshukommelsen:
  • Lagrer kortvarige minder 
  • Arbejder med det, du har gang i lige nu 
  • Kan arbejde med ca. 7 objekter samtidig
  • Al viden og alle indtryk starter her, inden de eventuelt overflyttes til langtidshukommelsen

Langtidshukommelsen har derimod en nærmest ubegrænset kapacitet og er, selvfølgelig, langvarig. Alle inputs skal forbi korttidshukommelsen, før de kan lagres i langtidshukommelsen – hvis de når så langt.

Langtidshukommelsen består af flere forskellige hukommelser, f.eks. procedural hukommelse, der gør dig i stand til at huske, hvordan man løber, og dette foregår helt ubevidst. Den hukommelse, vi beskæftiger os med, er derimod en deklarativ hukommelse kaldet semantisk hukommelse. Denne skal fremkaldes bevidst og gør dig for eksempel i stand til at slå din svigermor i Trivial Pursuit ved at huske hovedstaden i Georgien. Denne hukommelse kaldes også for den generiske hukommelse.

Sådan fungerer langtidshukommelsen:
  • Ubegrænset, langvarig kapacitet 
  • Består af flere typer hukommelser, som lagrer viden
  • Husker basale ting – f.eks. hvordan vi løber – men også generel viden som f.eks. navnet på en hovedstad

Hukommelse fordrer repetition

Men hvorfor er det, at du ikke altid kan huske, hvad hovedstaden i Georgien hedder, når nu du er blevet præsenteret for svaret engang i geografitimen i 7. klasse? 

Nogle mennesker er så heldige at have en fremragende hukommelse, så de kan genkalde sig informationer, de kun har fået fortalt én gang for år tilbage. Det er dog langt de færreste, der kan hive svar frem fra folkeskolens hylde i hukommelsen.

For at informationer bliver lagret i langtidshukommelsen, og dermed kan genkaldes flere uger, måneder eller år efter, skal de repeteres. De fleste informationer af den slags, som den generiske hukommelse arbejder med, skal repeteres for at være tilgængelige. Og mange af den slags fakta falder fra, hvis vi ikke bruger det – især i den første tid efter vi har fået den nye information oplyst.

De fleste informationer skal repeteres for at være tilgængelige.

Glemmekurven

Heldigvis har kloge mennesker fundet ud af, at vi kan måle, hvornår et normalt menneske vil glemme de informationer, personen har lært. 

Dette kaldes The Forgetting Curve. Den illustrerer, hvornår du vil glemme, hvordan man taster gavekort ind på kasseapparatet, hvis du ikke får denne information repeteret. Den fortæller også, hvor mange gange og hvornår denne information skal repeteres, før den lagres fast i langtidshukommelsen. The Forgetting Curve behandler kun den form for hukommelsestab, der kaldes transient, og altså sker med tidens gang. 

The Forgetting Curve viser, at du glemmer det, du har lært, rigtig hurtigt. Ideelt set burde du repetere informationerne allerede dagen efter første gennemgang, igen efter 3 dage, herefter ugentligt og så månedligt. Jo oftere du repeterer informationerne, jo større chance er der for, at de sætter sig godt og grundigt fast i langtidshukommelsen. 

Ude i den virkelige verden er det dog ikke altid, man har tid til at sidde og repetere informationer så ofte – og især ikke som ny medarbejder. Dette vender vi tilbage til – men først skal vi lige snakke lidt om en anden komponent, der spiller ind, når vi taler om indlæring og hukommelse.

Jo oftere du repeterer informationerne, jo større chance er der for, at de sætter sig godt og grundigt fast i langtidshukommelsen.

Gentagelse fremmer forståelse

The Forgetting Curve passer sammen som hånd i handske med et koncept kaldet Spaced Repetition. Spaced Repetition er en evidensbaseret læringsteknik, der handler om at gentage nye informationer oftere, mens ældre information gentages med længere og længere mellemrum. 

Dette er fordelagtigt for indlæringen, da man lærer bedre ved at sprede indlæringen ud over længere tid end ved at prøve at tage alle informationerne ind og huske dem på én gang – som hvis man f.eks. kun læser op til en eksamen dagen inden. 

Man kan altså sige, at The Forgetting Curve og Spaced Repetition er to sider af samme sag: Informationerne skal repeteres for ikke at blive glemt, og det er bedre at sprede indlæringen ud over flere repetitioner end at prøve at lære det hele i én omgang.

Sådan lagres viden gennem en kommunikationsplatform

På Academy-platformen bruger vi både The Forgetting Curve og Spaced Repetition til at sikre, at informationerne, medarbejderne præsenteres for, sidder fast. 

Træningsmodulerne på Academy hedder certificeringer, og de er programmeret med begge teorier in mente. Første gang en medarbejder har gennemført en certificering, låses certificeringen i 1 eller 7 dage, hvilket “tvinger” Spaced Repetition ind i indlæringen. Når certificeringen åbner igen, opfordres medarbejderen til at gennemføre den igen, så den tillærte repeteres. Dette fortsætter først ugentligt, så hver anden uge og til sidst månedligt. 

På denne måde sikrer vi, at viden ryger fra medarbejdernes korttidshukommelse til langtidshukommelsen.

Det virker – helt ud på gulvet

I praksis betyder alt det her, at de informationer, medarbejderne skal lære – enten i forbindelse med onboarding eller for eksempel ved lancering af nye produkter eller services – bliver husket. 

Når vigtig grundviden ligger solidt indlejret i langtidshukommelsen, kræver det ikke længere energi eller tankekraft at hive denne viden frem. Den ligger klar når som helst og hvor som helst. Det betyder, at medarbejderne har overskuddet til at være selvsikre, at op- eller mersælge, og at de har energien til at arbejde kreativt for at hjælpe kunden, gæsten eller virksomheden selv.

Dette er selvfølgelig en fordel for både kunden, virksomheden og medarbejderen. Alle vinder ved at have vidende og selvsikre medarbejdere, der kan besvare kundernes spørgsmål og endda foregribe dem.

Indlæringen står på skuldrene af motivation og tilgængelighed

Det vigtigste for at sikre, at viden sætter sig godt fast i hukommelsen, er som sagt repetition, repetition, repetition. Måden, man kan sikre, at medarbejderne får repeteret viden så mange gange som muligt, er ved at gøre repetitionen tilgængelig.

Tilgængelighed sikres ved at hive træningen over på medarbejderens banehalvdel. Med en mobile-first strategi kan al viden og alle træninger tilgås fra telefonen, og repetitionen kan foregå hvor som helst og når som helst, det passer medarbejderen selv. Det kan være i toget, i sengen eller i frokoststuen. Denne form for autonomi er i sig selv fordrende for indlæringen og motiverende for medarbejderen, der ikke er bundet til et klasselokale eller skal have en instruktør eller lærer svævende over skulderen. 

Når medarbejderen er motiveret, vil denne selvsagt oftere opsøge læring selv og repetere viden. Det kan du læse mere om her

Et levende opslagsværk

Nu er vi jo alle blot mennesker, og ligegyldigt hvor ofte viden repeteres, nægter den at sætte sig fast. Man ved, at man ved det, men den vil bare ikke komme op til overfladen. Det kender vi allesammen.

Heldigvis kan Academy-platformen bruges som et levende opslagsværk, så svaret hurtigt kan hentes på mobilen eller computeren, når nu hjernen har fejlet. 

Platformen kan både indeholde alle de relevante informationer, så de kan søges hurtigt frem, eller det levende leksikon kan tages i brug. Med dette mener vi den samlede viden i virksomheden. Stil et spørgsmål i platformens forum, og kolleger og ledere fra alle grene af virksomheden kan hurtigt komme til orde med tips, tricks og gode råd. 

På den måde kan kunden i butikken, i telefonen, over mailen, eller hvor det nu måtte være, hurtigt få et professionelt svar, og den gode service lever videre.

Hiv i hukommelsens tråde

Hukommelsen er en del af menneskets bevidsthed, som vi nok aldrig kommer til at forstå til fulde. På trods af dette kan vi manipulere hukommelsen ud fra de ting, vi ved, og dermed sikre, at udvalgt viden huskes.

Man kan kalde Academy for én stor manipulator. Det lyder ikke så rart, men det er netop det, platformen er. Med inkorporationen af læringsteorier som The Forgetting Curve, Spaced Repetition og gamification samt anerkendelsesmetoder som achievements og Social Pull, manipulerer platformen medarbejderen til at opsøge viden, repetere viden og dele viden.

Alt dette gøres for at øge vidensniveauet, salget, medarbejdertilfredsheden og i det hele taget sikre både medarbejdernes og virksomhedens vækst.

Scroller du stadig?
Måske er disse emner noget for dig...
Academy skaber motorveje i hukommelsen
Hvorfor taler vi altid om Top of Mind?
Kommunikér og træn på farten med Academy
Scroll to Top